Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Børnehuset Traditioner

Vi følger årets traditioner, når vi laver aktiviteter. Fastelavn afholdes hvert år i alle grupper fastelavns mandag, hvor børn og pædagoger møder udklædte, leger fastelavnslege, slår katten af tønden og hygger med fastelavnsboller.

I foråret klippe klister vi, og pynter stuen op, vi holder påskefrokost, og byder foråret velkommen. Vi holder blomsterdag for bedsteforældre. Sommeren igennem er vi meget ude, hvor vi bl.a. forbereder og afholder vores traditionsrige sommerfest. Børnene optræder med et teaterstykke, ofte med udgangspunkt i vores kultur historie, ex. tiden med Dronning Bengerd og Valdemar sejr. 

I efteråret holder vi lysfest, tager på tur til skov og strand i faxe ladeplads. Op til jul har vi traditioner, såsom bedsteforældrejul, julehygge med forældre på legepladsen, samt forskellige traditioner for børnene, bl.a julefrokost og juleafslutning med dans om juletræet.