Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vores Børnehus

Velkommen Bengerds Børnehus

Bengerds Børnehus er en kommunal daginstitution for børn i alderen 0 år til børnehaveklasse. Der kan indskrives op til 94 børn, 28 børn i alderen 0 år til 2 år og 10 mdr. og 66 børn i alderen 3år til børnehaveklasse.

Bengerds Børnehus er indrettet med 2 afdelinger for vuggestuebørn og 3 afdelinger for børnehavebørn. Vuggestueafdelingerne er fordelt med 2 vuggestuegrupper for børn i alderen 1 år til 2 år og fra 2 år til 2 år og 10 mdr. Børnehaveafdelingerne er opdelt med en børnegruppe for børn i alderen 2 år 10 mdr. til 3½ år, en børnegruppe for børn i alderen 3½ år til 5 år og en børnegruppe for aldersgruppen 5 år til børnehaveklasse-start.

Geografisk er vi placeret forholdsvis tæt på Ringsted by, der er ca. 3 km til bibliotek, museum, idrætsanlæg mv. Vi er beliggende tæt på grønne områder og Ringsted Å, hvilket giver os mulighed for at opholde os i, og inddrage naturen tæt på os, som en del af vores pædagogiske læringsmiljø.. Bengerds Børnehus har store udearealer omkring institutionen som giver børn og pædagoger spændende udfoldelsesmuligheder. Udeare-alerne er indrettede i forskellige læringsmiljøer der understøtter børnenes lege i små og store grupper, udfor-drer børnenes motoriske færdigheder, giver plads til fordybende aktiviteter og fantasifulde udfoldelser.

Bengerds Børnehus pædagogiske profil er kendetegnet ved at vi er stedet hvor "børn, leg og læring mødes og udfolder sig i en variation af aktiviteter og oplevelser. Vi har trivsel, omsorg, relationer og udfoldelser i fo-kus, der går "hånd i hånd" med forskellige læringsaktiviteter. Vi lader os inspirere af mulighederne omkring os, og fordyber os i det der sker og er aktuelt lige nu, men også af den særlige kulturhistorie vi er tilknyttet, eksempelvis omkring Kong Valdemar og Dronning Bengerd.